En seriemorder var flygtet fra Rusland. I mangel på bedre, valgte han at flygte til Danmark, hvor han nu havde valgt at åbne en bar i en lille dansk forstad, som han ikke evnede at udtale navnet på.
Gudrun var knastør i munden såvel som et andet ubenævneligt sted. Derfor gik hun ind det første sted, som hun fandt. Skæbnen ville, at netop den beværtning, hun valgte, var den nyåbnede russiske.
Inde på baren herskede der en kold belysning, som stammede fra barens paneler med indlagt lys, som skinnede ud gennem utallige Vostock vodkaflasker.
Gudrun satte sig på en barstol og mærkede, hvordan hendes butt-plug trykkede sig længere ind i hendes forbudte dimension. Hun bestilte hurtigt et glas vand, hvilket lod til at irritere den russiske mand bag baren. Gudrun skulede ondt til ham, lykkeligt uvidende om hans bestialske fortid i Rusland.
På den anden side af baren sad en sort mand med sin vom hængende ud over sit svulmende skød. Han havde fået øje på den tiltrækkende, midaldrende danske kvinde. Han bevægede overkroppen langsomt frem og tilbage og kærtegnede derved sin kødlanse med sit maveparti. Han så kvinden og hans fantasi flød sammen med virkeligheden:
Han selv har et højpoleret gag-æble presset ind i kæften og han klynker ophidset. Hans kugelsack er bundet til med kvindens bedste spejderknob. Hans ene kind hviler mod det kolde toiletgulv, mens han sidder på knæ. Kvinden sidder i hug over ham og lader sit mørkegule shower ydmyge hans fede legeme. Alt imens bruger kvinden sin pisk med hestehår til at slå ham over hans deller, som alle truer med at sprænge – dette er de violette strækmærker bevis på. Her og der er en hårsæk betændt på mandens to buddingballer.
Kvinden bevæger sig hen bag ham og spørger stakåndet: ”Må jeg bruge din opgang til at åbne min glaspyramide?”Og i ét langt og kraftigt jag, jager hun Vostock vodkaflasken op i mandens trange mørke lortehul.
© Munken & Nonnen
Ingen kommentarer:
Send en kommentar